Køb en folkeaktie
Hvorfor?
- Kultur- og Medborgerhusets fremtid afhænger af borgerne i Gedved. Det er en selvejende institution. Der ydes ikke driftstilskud fra kommunen eller andre offentlige myndigheder.
- Kultur- og Medborgerhuset er blevet et stort aktiv for kulturelle aktiviteter i Gedved – det skal understøttes og udvikles Kultur- og Medborgerhuset skal ”friskes” op, energirenoveres og gøres handicapvenligt
Hvad er en folkeaktie?
- En folkeaktie i Gedved Kultur- og Medborgerhus er at betragte som en donation
- Pengene fra salget af Folkeaktier går ubeskåret til styrkelse af egenkapitalen i den selvejende institution Gedved Medborgerhus, der ejer og driver Gedved Kultur- og Medborgerhus
- Folkeaktien repræsenterer ikke en økonomisk værdi og er ikke tænkt som et investeringsobjekt.
- Som køber af en folkeaktie i Gedved Kultur- og Medborgerhus får du ikke aktionærrettigheder i traditionel forstand. Du kommer ikke til at eje en del af huset. Du vil i en 5 års periode få samme rettigheder som et medlemskab af ”Den selvejende institution Gedved Kultur- og Medborgerhus” giver – bl.a. rabat på leje af lokaler.
- En folkeaktie koster 1.500 kr. og kan evt. erhverves i rater på 500 kr. der betales i løbet af 2016 og 2017.
Hvad får jeg for pengene?
Det er målet at indsamle 1 mio. kr. til Gedved Kultur- og Medborgerhus inden udløbet af 2017. Det betyder, at der skal sælges 666 folkeaktier. Og det skulle være muligt i en aktiv by som Gedved. Mindre end 1 mio. kr. vil også være en stor hjælp. Pengene vil i givet fald blive brug på følgende aktiviteter: 100.000 kr. • Vi sikrer den fortsatte drift af Kultur- og Medborgerhuset på kort sigt 300.000 kr. • Husets drift er sikret et par år frem i tiden. • Ventilations- og klimaanlæg i salen etableres • Nødvendig vedligeholdelse af bygningen gennemføres • Mødelokale og minikøkken i ”tårnet” etableres • Handicapelevator til 1. sal etableres 500.00 kr. • Husets drift de nærmeste år er sikret. • Renovering af huset kan fortsættes • Vi kan støtte og udbygge de kulturelle arrangementer i huset 1 mio. kr. • Husets drift de nærmeste år er sikret • Mulighed for større udbud af kulturelle og almene arrangementerHvad gør jeg?
- Du indbetaler 1.500 kr. og får folkeaktien tilsendt
- Du indbetaler 500 kr. og får en kvittering på, at du har indbetalt 1. rate af Folkeaktien. Folkeaktien udstedes når det fulde beløb er betalt.
- Opgiv navn og adresse og angiv, om du vil være anonym eller du vil med på listen på hjemmesiden.
- Indbetaling kan ske til Sydbank reg. 7160 konto 000 146 3889 eller MobilePay 2183 6657.