Caféen

Gedved Kultur- og Medborgerhus har forpagtet køkkenet og caféen til Louise og René Adelholm, som til daglig driver MadRum.

MadRum er skabt og ejet af Louise og René, der tilsammen har mange års erfaring med både gastronomi, events og madkoncepter. På deres hjemmeside MadRum.dk beskriver de sig selv som et kokkepar med kærlighed til velsmag, æstetik og gode, lokale råvarer – og det er netop den tilgang, de tager med sig til Gedved.

De brænder for at skabe rum for nærvær og fællesskab gennem maden – og det kommer både brugerne af huset, foreningerne, de daglige gæster og hele lokalsamfundet til gode.

I bestyrelsen er vi ikke i tvivl om, at Louise og René er det helt rigtige match for huset – og for Gedved. De har en passion for mad og mennesker, som vi tror kan mærkes langt ud over køkkenets rammer.

Louise og René tilbyder bl.a.

  • Velsmagende hverdagsmad til husets mange brugere
  • Mulighed for arrangementer, selskaber og events – store som små
  • Tæt samarbejde med lokale aktører og foreninger
  • Og ikke mindst: Et varmt, imødekommende sted, hvor alle føler sig velkomne.

Du kan kontakte MadRum på mailadressen info@madrum.dk eller tlf. 5239 9806

KOntakt madrum

Madrum tilbyder